VL Studio-familien har sine rødder i en lampe designet af arkitekt Vilhelm Lauritzen til DR's gamle radiohus i København i 1940'erne. Navnet 'Studio' blev valgt, fordi nogle af lamperne blev brugt uden for studierne til – med enten rødt eller grønt lys – at angive, om der var en optagelse i gang.
VL Studio lampen er nært beslægtet med Radiohus Pendel og blev relanceret i 2022; Lampen skaber et diffust lys gennem det opale glas, som giver en behagelig belysning omkring lampen. Baseret på det originale lampehoveds design og materialer blev VL Studio Bord/Gulv introduceret i 2022. Den er lavet af poleret messing, der er let børstet, og har blankt, hvidt, mundblæst, opalt trelagsglas. VL Studio Bord-/Gulvlampen fås også i en mat, sort version, hvilket giver et mere grafisk og enkelt udtryk i forhold til versionen i poleret messing, der har et blødere og varmere look.